Om ejendommen

Ejerforeningen består af 4 boligblokke i 2 etager med i alt 56 lejligheder opført i 1944-1946.

Til hver lejlighed hører et kælderrum.

I 2003 blev der etableret omfangsdræn om alle bygningerne.

Tagene på de 4 blokke er blevet skiftet i 1998, 2003, 2017 og 2018.

De 4 naturgasfyr der giver varme og varmt vand blev udskiftet i 2010.

Der er 2 vaskerier i ejerforeningen med vaskemaskine og tørretumbler. Maskinerne blev anskaffet i 2006. Brugen af vaskerierne betales som en del af ejerforeningsbidraget.

På foreningens område er der 2 parkeringspladser til biler, 1 parkeringsplads til motorcykler, 5 parkeringspladser til cykler og 1 kælderrum til cykler i hver bygning.

Foreningen råder over et antal haveborde og stole til fri afbenyttelse.

  

Grønne områder

Det der især gør vores område attraktivt er det store grønne areal opdelt i mindre områder garneret med store træer og opdelt i mindre områder af hække med bio-diversitet...

Området bliver af beboerne bl.a. brugt til solbadning, boldspil, grill, spisning og almindeligt socialt samvær.

Det vil altid være muligt at finde et sted man kan være uforstyrret, hvis det er det man vil, eller man kan sætte sig sammen med andre til en hyggelig samtale/diskussion.

Foreningens haveborde og stole er placeret rundt om på området. Møblerne er til fri afbenyttelse for foreningens beboere,og må flyttes rundt på området efter behov.

Private havemøbler og griller må gerne opstilles på området, men må så kunne forventes at blive benyttet af andre beboere.

Pavillonen i haven nord for Christoffers Allé 70 er ligeledes til fri afbenyttelse for ejerforeningens beboere. Rygning er forbudt i pavillonen.

Urtehaver

Der forefindes et begrænset antal urtehaver. 

Når en urtehave bliver ledig, vil dette blive meddelt ved opslag, hvorefter interesserede kan søge om at overtage denne ved at rette henvendelse til bestyrelsen.

Brugsretten til en urtehave kan ikke overdrages til en ny ejer/lejer.